Bøger

DAMER DER FIK NOK

2024

Damer der fik nok handler om tiden fra 1915 til 1960. Det vil sige, fra kvinder fik stemmeret til opfindelsen af p-pillen. Vi kommer til at se tiden gennem øjnene på tolv forfattere fra Norden, der alle var kvinder, der fik nok. De insisterede på retten til at elske dem, de ville, rejse, hvorhen de ville, se ud, som de ville, og på at være meget mere og meget andet end hustru og mor. 

Selvom vi i løbet af fortællingen bevæger os femogfyrre år frem i tiden, og selvom vi bevæger os på tværs af de nordiske grænser, var de tolv forfattere optaget af de samme spørgsmål, de sloges med de samme grænser i deres liv, og de forsøgte alle at finde fodfæste i en tid, hvor de traditionelle værdier blomstrede. Dermed åbner fortællingen om kvindernes liv og bøger for et stykke af vores fælles historie. 

Vi kommer til at møde kvinder, der er en del af vores kanoniserede historie, og kvinder, der ikke længere nævnes med et ord. Ingen af dem ville lade sig nøje, ingen af dem havde tænkt sig at leve med “plejer”, og de nægtede at sidde fast i roller, som andre havde defineret. De havde fået nok.

Anmeldelser og omtale

 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ "Alfort går tekstnært til værks og tydeliggør, hvordan forfatternes dragen på deres egne kropslige oplevelser og kritik af gældende lovgivninger i samtiden er med til at skabe nogle fortællinger, der giver genlyd hos læserne. ... alt i alt bidrager Sara Alfort endnu en gang til en historieskrivning, der er konkret, saglig og udgør en til tider svimlende bevisførelse for, at kvinderne var succesfulde i deres tid … " – Jyllands-Posten

“Jeg vender sidste side opløftet, opbygget og taknemmelig for de 'skamløse, umættelige, larmende og længselsfulde kvinder’. Og selvom Sara Alfort er en mild og forstående sympatisør, husker hun sine forfatteres tvivl og bondeanger, deres kønssygdomme, skilsmisser, aborter, indlæggelser og tab” – Weekendavisen

DAMER DER VAR FOR MEGET

2022

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919. 

Bogens kvinder kendte hinanden på kryds og tværs. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. 

Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem.

Damer der var for meget er udkommet i ottende oplag og vandt guld ved årets Creative Circle Award i kategorien Editorial Design. Den var nomineret til Jyllandspostens litteraturpris 2023 og modtog G.E.C. Gads Hæderspris 2023.

Anmeldelser og omtale

 ❤️❤️❤️❤️❤️ "Det er simpelthen herligt at blive mindet om det fornemme galleri af nordiske valkyrier … og det sker i en rigt facetteret, kalejdoskopisk montageform … I et smukt og levende sprog fremkalder hun en hektisk epoke og dens moralske guerillakrigere." – Politiken

"Oplysende, spændende og underholdende læsning. Bogen giver et større indblik i den tid, der gik forud for vores." – Ritt Bjerregaard i Jyllands-Posten

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"Velskrevet og medrivende bog og historieskrivning om inspirerende kvinder i en utaknemmelig tid." – Magasinet Liv

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️"  ... vigtig dokumentation om kvinders kamp og ret til frihed og ligestilling." – Kulturinformation

"Damer der var for meget er en inspirerende og underholdende bog om 13 nordiske kvinder." – POV.INTERNATIONAL

"Bogen fortæller underholdende og velskrevet om en stribe forrygende kvinder, der i med- og ikke mindst modvind brød med normerne, fandt nye veje for kvindelighed og selvstændighed." – Historie-online.dk

"Utroligt velskrevet bog om 13 markante skandinaviske kvindeskikkelser i kvindefrigørelsens allerførste spæde år, hvor kvinder skulle kæmpe sig frem. Tilsammen giver de 13 portrætter et godt indblik i, hvordan den første og lidt oversete kvindekamp fandt sted fra 1880'erne." – Lektørudtalelse

"Bogen er levende fortalt med stor sans for hovedpersonernes konkrete liv ... En lærerig "grundbog" i formødrenes tid med en meget grundig dokumentation ... Vi kan varmt anbefale bogen." – Troldspejlet

"Velskrevet og underholdende skildring af de tretten valkyrier." – Kommunist

"Informativt, oplysende og enormt velskrevet." – charlottejul.com

"Wow for en bog! ... en velskrevet hyldest til disse fandenivoldske kvinder for deres ukuelighed og deres mod og viljestyrke." – Bogblogger.dk

Damerne

  • Agnes Henningsen

    1868-1962

    “Faste forpligtelser samler slam. Det eneste, jeg bryder mig om, er et kort eventyr med en splintrende ny,” forklarede Agnes Henningsen sin eksmand. Hun skrev provokerende romaner, gik i okseblodsfarvede dragter, havde en hat med en udstoppet fasan og serverede lyserød champagne til alt.

    Foto: Sophus Juncker-Jensen/Det Kongelige Bibliotek

  • Oda Krohg

    1860-1935

    Når Oda Krohg malede kvindeportrætter osede de af magt og overlegenhed. Hun blev gravid med mænd, hun ikke var gift med, hang ud på cafeer med bohemer, drak sig et ekstra glas absint og fornærmede August Strindberg dødeligt på en bar i Berlin.

    Maleri: Christian Krohg

  • Gerda Wegener

    1885-1940

    Gerda illustrerede franske satiremagasiner, tegnede lesbisk erotisk kunst og levede sammen med Lili, men efter Lilis kønskorrigerende operation flyttede Gerda til Casablanca med en flot italiensk officer, “et storartet pragtfuldt og enestående stykke mandfolk”, og red på muldyr op i bjergene på vildsvinejagt.

    Foto: Det Kongelige Bibliotek

  • Stella Kleve

    1864 - 1942

    Stella Kleve hed egentlig Mathilda Kruse, men de romaner, hun skrev, var så skandaløse, at hun skrev under pseudonym. Stella skrev sig ind på universitetet i Lund, som den tredje kvinde og da hun var 20 år skrev hun en racy novelle, bankede på hos Herman Bang. Han elskede novellen.

    Foto: Alvin/KvinnSams fotosamling

  • Anne Charlotte Leffler

    1849 - 1892

    I 1884 rejste hun rundt i flere måneder i Europa, og lod sig skille fra sin mand, en lav og kraftig jurist, der var impotent, og ikke brød sig om at have en hustru, der skrev skandaløse succesfulde dramaer til Stockholms teater.

    Foto: Kungliga Biblioteket

  • Edith Rode

    1879 - 1956

    i sin debut skrev hun ting som: “Naturligvis er jeg sanselig. Man skulle næsten tro, at du syntes, at det var noget, jeg skulle skamme mig over. Tror du mænd har patent på at have sanser?”. Kort efter at hun blev gift med Fritz, stak hun af til Capri med Helge, og levede af fede vagtler, som hun købte på klods.

    Foto: Frederik Riise/Det Kongelige Bibliotek

  • Elin Wägner

    1882 - 1949

    Elin skrev “Sex and the city” anno 1908 om fire kvinder i en lejlighed i Stockholm, der arbejder på kontor, bytter tøj, deler hjertesorger og låner salicylsyretabletter af hinanden. Norrtullsligan handler om de mange kvinder, der omkring århundredeskiftet myldrede ind til storbyen og som var selvforsørgende og boede alene.

    Foto: Alvin/Uppsala universitetsbibliotek

  • Erna Juel-Hansen

    Erna Juel-Hansen

    1845 - 1922

    Erna Juel-Hansen var generelt meget krop i en tid, hvor kvindekroppen var snøret ind, rettet op og gemt væk, og hvor kvinders seksualitet var lige så lidt anerkendt som deres stemmeret.

    Foto: Det kongelige bibliotek

  • Ester Blenda Nordström

    Ester Blenda Nordström

    1891 - 1948

    Ester gik undercover som gårdspige som Sveriges første undersøgende journalist. Hun rejste nord for polarcirklen for at beskrive samernes samfund, flyttede til Kamtjatka for en tid, og hele sit liv følte hun sig mest levende, når hun befandt sig på kanten.

    Foto: Wikipedia Commons

  • Karin Michaëlis

    Karin Michaëlis

    1872 - 1950

    Den 17-årige Karin var alt for stædig, åbenmundet, skeløjet, drømmende, sjusket og fuldstændig fri af huslige færdigheder til at være en rigtig dame, mente hendes forældre. Gudskelov for det kunne man tilføje.

    Foto: M. Cruse/Det Kongelige Bibliotek

  • Ragnhild Jølsen

    Ragnhild Jølsen

    1875 - 1908

    Hendes romaner var fyldte med vold og lyst og frigørelsestrang, skovmystik og skæbnetro, hun tog til Rom på et kunstnerstipendie, hang på Cafe Bernina i Vimmelskaftet og blev skrevet ind i den norske litteraturhistorie i 1905 kun to år efter sin debut, fordi hun var en “jærv og dristig type”.

    Foto: NTB/Det Kongelige Bibliotek

  • Victoria Benedictsson

    Victoria Benedictsson

    1850 - 1888

    I Sverige skriver Victoria Benedictsson i sin roman Pengar om det urimelige i, at ugifte kvinder bliver myndige som 21-årige, men de kan indgå ægteskab allerede som 16-årige, altså før de er myndige. Og det øjeblik de bliver gift, bliver de umyndige igen.

    Foto: Alvin

MANDEN DER TEGNEDE DANMARK

2021

Manden der tegnede Danmark fortæller for første gang historien om en af verdens mest eftertragtede reklametegnere, der i løbet af sit korte og intense liv bl.a. tegnede for et af New Yorks største reklamebureauer på Madison Avenue som en af de såkaldte Mad Men og blev verdensberømt, fordi hans plakater var – og stadig er – med til at skabe den danske fædrelandsfortælling om det lille eventyrland med øl, ost og ikoniske møbler, der åbnede op for masseturismen, og som stadig tiltrækker besøgende fra hele verden.

Bogen er oversat til engelsk. The man who drew Denmark forhandles blandt andet på LACMA i Los Angeles, Milwaukee Art Museum, Nasjonalmuseet for Kunst i Oslo og Nordic Söpö Zakka i Taiwan.

Manden der tegnede Danmark har desuden dannet forlæg for udstillingen Da København blev Wonderful, der kan ses fra april 2023 til februar 2024 på Københavns Museum. Udstillingen har fået fem stjerner i Berlingske Tidende.

Anmeldelser og omtale

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Et stykke dansk, grafisk historie. Den glemte tegner er en visuel fest. Ib Antoni, som i sit korte liv nåede at tegne en kolossal mængde ikoniske plakater, hives frem af mørket i ny, skøn coffee table-bog. – Berlingske

 ❤️❤️❤️❤️ En velskrevet og underholdende bog. – Politiken

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Fantastisk værk om kunstneren og tegneren Ib Antoni. – Bogrummet.dk

❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Den er fyldt med smittende smil, og jeg bliver en lille smule gladere, hver gang jeg åbner den. ‘Manden der tegnede Danmark’ er ikke blot en smuk bog, men rummer en spændende og vigtig historie, både for dig som landsmand og som kunstinteresseret. – Kulturformidleren

Bogen er velskrevet og både et resultat af stor grundighed og lysten til at fortælle en ærlig historie om den oversete og unikke kunstner. – Litteratursiden

TÆNK, HVIS DU IKKE AFGØR DIT BARNS FREMTID

2018

Bogen handler om, hvordan vi blev en generation af fuldtidsammende, nederlagsforhindrende, robusthedsbyggende, trampolinsikkerhedsgooglende forældre, og hvorfor vi helt sikkert er klogere end det.

I dag tillægges forældrerollen en enorm betydning i børns udvikling. Amning eller ej? iPad eller ej? Gluten eller ej? Bogen argumenterer for, at vi som samfund er grebet af en forskrækket forestilling om, at forældre alene bestemmer barnets skæbne og at det har fået mængden af råd, studier og anbefalinger til forældre til at eksplodere ud i det absurde. Forestillingen gennemsyrer ikke bare vores forældrerolle, den gennemsyrer også den offentlige samtale om opdragelse, synet på børn i det hele taget og faktisk også hele vores familiepolitik.

Foto: Kasper Løftgaard

Plakat: Brev til skoleforældre

“Kan du huske en eftermiddag i din barndom, hvor dine forældre ikke vidste, hvor du var eller hvad du lavede? At dine forældre havde styr på, hvilke lektier, du havde for i matematik og hvilke bøger, du skulle pakke om morgenen? Jeg spørger, fordi måden, vi er forældre på i dag, har ændret sig markant over de seneste årtier. Også i en grad, vi ikke altid er bevidste om, men som jeg tror, vi bliver nødt til at tale om.

Det er som om, vi har fået en formel-agtig måde at forstå et barns opvækst. Logikken er, at hvis jeg følger metode A og B, så vil mit barn blive X og Y. Det er en logik, som forældre bliver bombarderet med fra alle sider fra det øjeblik, kvinden bliver gravid. Den fortæller os, at spædbarnet skal ligge på maven mindst 20 minutter om dagen, tumlingen skal have lært et vist antal tusind ord, før det fylder tre, og skolebarnet skal læse med sine forældre hver eneste dag. Og zillioner af andre gode råd og anbefalinger. Ellers er løbet ligesom kørt for evigt…”  

Plakaten er lavet i samarbejde med Dansk Friskoleforening og illustrator Line Jensen, og kan fås gratis gennem Dansk Friskoleforening og i Line Jensens butik i København.

Mit brev til skoleforældre kan også læses i Magasinet Friskolerne. Læs brevet her.